En rose så jeg sky-de
op af den fros-ne jord
alt som os for-dum spå-de
profe-tens trøs- te-ord.
Den ro-se spi-red frem
midt i den kol-de vin-ter
om nat ved Bet - le-hem.
For rosen nu jeg kvæ-der
om kap med him-lens hær
en jomfru var hans mo-der
Ma-ri-a ren og skær.
I ham brød ly-set frem
midt i den mør-ke vin-ter
om nat ved Bet -le- hem
Den rose fin og lil-le
har dej-lig duft og skær
den lyse for os vil-le
og spre-de mør-ket her
i sand-hed mand og Gud
af syn - dens nød og pi-ne
han nå - dig hjalp os ud