Jeg kender en der hedder Anders
Det naturligvis en dreng
Og han fløjter hele dagen
Fra han vågner til han går i seng
Fløjteomkvæd
Der var engang da han var mindre
Da ku han ikke fløjte spor
Men så en dag - så ku han pludslig
Og kom ind i stun og sa til mor
Fløjteomkvæd
Og fløjte-Anders kan man høre
I hele huset hvor vi bor
Og hvis der ikk er non der fløjter
Så han ud å lege med sin bror
Fløjteomkvæd
Vi ber ham noen gange stoppe
Før vi får ondt i vores ør
Men når der så er blevet stille
Så savner vi nu lidt å hør
Fløjteomkvæd