Der er sne på Coney’s tage
og spor der fører væk
det er Coney’s golde dage
der driver ham på træk
og lyset fra en rude
sætter himlen op i brand
det er koldt at gå derude
i et fremmed land
Han huskede engens vilde blomster
og stjernens gyldne horn
han mindedes de dage
de var evigt sammensvorne
de svor hinanden troskab
bag atlantens store vand
nu fryser han i Coney
i et fremmed land