Der var to der fødtes som engle
Langsomt visnede vingerne bort
Mens de gjorde verden til vane
på deres vej til fornuft og til kort
det var først ved verdens ende
de kom til sig selv
der var to der fødtes som engle - Ariel
Og nu sad de og talte derude
ved et bord med en halv flaske gin
Og når de trængte til at synge og danse
tog de på cafe' måneskin
hvad de så det var igennem
fingre med sig selv
og nu sad de og talte derude - Ariel
Hver nat når kom ind
på café måneskin
gik en engel og sagde
giv os vingerne tilbage
hvem vil være en løgn
hvem ved hvor vi er om et døgn
og måtte du leve alle dage
og de talte om angst for at miste
så det at være sammen blev svært
og de talte om at forpligte
sig til hinanden som det de fik lært
alt hvad vi gør det har vi valgt
at gøre ved du vel
og de talte om angst for at miste - Ariel
Hver nat når kom ind
på café måneskin
gik en engel og sagde
giv os vingerne tilbage
hvem vil være en løgn
hvem ved hvor vi er om et døgn
og måtte du leve alle dage
Som en regnbue ejer vi livet
tiden er det bedste vi har
og i morgen når fuglene vågner
kan vi være så langt væk herfra
kom og sæt dig tæt ind til mig
flyv alligevel
som en regnbue ejer vi livet - Ariel
Hver nat når kom ind
på café måneskin
gik en engel og sagde
giv os vingerne tilbage
hvem vil være en løgn
hvem ved hvor vi er om et døgn
og måtte du leve alle dage