Sneflokke kommer vrimlende
henover diger trimlende,
det knyger ud af himlene,
det sluger hegn og gård,
det ryger ind ad sprækkerne
til pølserne på rækkerne
og fårene ved hækkerne
får blink I pelsens hår.
Verse: 2
Og poplerne bag mønningen,
de duver dybt I dønningen,
og over stakkegrønningen
om-trimler kærv og neg,
det klaprer en om ørerne
fra porten og fra dørene
bag hvilke de små Sørene
har rustet sig til leg.
Verse: 3
Og gammelmor I klokkerne,
med huen og grålokkerne,
hun haler op I sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er kålen liggende
og nu står tjørnen stikkende
og spidder sne på piggene;
og nu kom kjørmes-knud.