Her er hvalen Hvalborg, stoppet ud med vat,
og avispapir og sprit.
Den blev født i Irmnitz, en kold decembernat,
lidt nordøst for Kransvesit.
Du red på mangen bølge, ænsede ikke stormen,
med delfiner i dit følge, som fulgte dig på vej.
Nå, men alting har en ende,
en regnorm den har to,
Hvalborg, havets tourne dos.
Du fulgte golfens vande, sportsmand som du var,
altid fuld af godt humør.
Nord om Doggerbanken, kursen den var klar,
stolt du runded Helsingør.
Og jeg fodred dig med skidtfisk,
og kiks jeg havde i lommen,
kan du huske da du bøvsede,
og flyvebåden sank.
Nå, men alting har en ende,
en spoleorm har to, Hvalborg, havets Dariofo.
Jeg har betalt en daler, for at se på dig,
sådan mødes vi igen.
Men du den dødeste af hvaler, så jeg må gå min vej,
stille si?r jeg ?Hej med dig?.
Visselul du gæve kæmpe,
jeg vil huske til jeg segner,
da du lå ved langelinie,
din store oceanliner.
Nå, men alting har en ende,
en hvalfisk har kun en.
Åh, men Hvalborg sikken en.