vi bandt en kattekilling fast på en myretue
fordi vi syntes den kunne fortjene at blive bidt
vi var lissom vorherre for det eneste vi ville have
var kattekillingens skelet
men Mikkel ræv han kom først
og han tog katten med
eller det som myrerne ikke havde kunnet æde
det eneste vi fandt dengang vi selv kom tilbage
var vores fiskesnøre hvor katten havde lagt
hvor den havde lagt og lidt
vi blev ude af os selv og krydsede over en eng
for lissom ole sad på en knold og sang
så kunne vi nok fornemme hvor vi ville ende engang
vi kiggede på havet hver eneste dag
men vi kan ikke gå på vandet der hvor vi kommer fra
og jollen den drev og det blev stille og mørkt