Han toner frem der på skærmen
Der sidder han og dirrer en stund
Så tager han sig vældig sammen
og åbner sin slikkede mund
Hans ansigt er hærget af sorger
Hans smil er tungt som bly
Så blævrer det om hans mundvig
som en natmad med lyserød sky (og han si'r:)
Spænd livremmen ind, spænd livremmen ind, vis samfundssind
Na Na Na
Na Na Na
Vores hænder de søger til bæltet
Hør! Der er noget der knirker
når vi viser samfundssind
tyve huller ud, når vi spænder ind
For han er et fugleskræmsel
Der ska få os til at dukke os ned
så at dem der sidder på flæsket
ka sidde og mæske sig i fred
Så ta'r vi da hans livrem